Om eesy
eesy er et digitalt mobilbrand under TDC Brands – sammen med blandt andre YouSee og Telmore. Siden lanceringen i 2020 har eesy haft en klar ambition om at gøre mobiloplevelsen enkel, gennemsigtig og uden unødvendig kompleksitet.
Virksomheden er bygget på et digital-first fundament, hvor kundeoplevelsen er enkel, priserne er skarpe, og beslutningsvejene er korte. Som en del af organisationen bliver du en del af et mindre, fokuseret team med høj eksekveringskraft, hvor idéer hurtigt omsættes til handling, og hvor der er stort fokus på at skabe profitabel vækst gennem løbende optimering og innovation
Om stillingen
Som GTM & Marketing Operations Lead får du en central rolle i at sikre, at eesy’s marketingindsatser bliver planlagt, prioriteret og eksekveret effektivt. Du bliver ansvarlig for marketingårshjulet, marketingkalenderen og de overordnede go-to-market-processer, hvor taktiske salgskampagner, always-on aktiviteter og brandinitiativer skal hænge sammen og understøtte de kommercielle mål. Det kræver, at du formår at løfte blikket fra den enkelte aktivitet og sikre sammenhæng på tværs af kampagner, kanaler, målgrupper og kunderejsen.
Du bliver samtidig en drivkraft i den daglige eksekvering og følger kampagner og marketinginitiativer fra brief til marked. Det indebærer tæt samarbejde med interne teams, bureauer og øvrige stakeholders, hvor du driver beslutninger, sikrer fremdrift og skaber alignment på tværs. Du skal med andre ord være den, der sikrer, at tingene rent faktisk sker – og sker på den rigtige måde og til den rigtige tid.
En vigtig del af rollen bliver også at skabe struktur og overblik i marketingteamet. Du får ansvar for den løbende prioritering og kapacitetsstyring og være med til at sikre, at teamets ressourcer bliver brugt dér, hvor de skaber størst værdi. Samtidig får du ansvar for at drive og videreudvikle de workflows og processer, der gør marketingorganisationen mere effektiv og selvkørende, ligesom du vil få ledelsesansvar for 1-2 studentermedhjælpere.
Dine ansvar inkluderer:
– Drive marketingårshjul, marketingkalender og go-to-market-plan samt omsætte kommercielle mål til konkrete marketingaktiviteter
– Drive kampagner og marketinginitiativer fra brief til marked og sikre sammenhæng mellem kommercielle mål, målgrupper, kanaler og eksekvering
– Sikre sammenhæng mellem taktiske salgskampagner, always-on aktiviteter og brandinitiativer på tværs af kanaler og kunderejsen
– Koordinere og skabe alignment på tværs af marketingteamet, interne stakeholders, bureauer og øvrige samarbejdspartnere
– Drive prioritering, kapacitetsstyring og videreudvikling af marketingprocesser med fokus på effektivitet og execution speed
– Være tæt sparringspartner for Head of Marketing og fungere som drivkraft i den daglige marketingdrift, herunder ledelse og udvikling af 1-2 studentermedhjælpere
Rollen kræver samtidig, at du kan løfte blikket fra den enkelte kampagne og tænke marketing på tværs. Du skal kunne se sammenhængen mellem aktiviteter, kanaler og kunderejsen og naturligt stille spørgsmål til, hvilken rolle den enkelte indsats spiller i den samlede go-to-market. Du skal kunne balancere behovet for kortsigtede salgsresultater med den langsigtede udvikling af brandet og sikre, at marketingindsatserne samlet set understøtter eesy’s kommercielle ambitioner.
Din profil
Du har sandsynligvis 4-8 års relevant erfaring fra marketing, go-to-market, kampagneledelse eller en lignende bred marketingrolle. Du kommer måske fra et vækstbrand, en scale-up eller en mindre organisation, hvor du har været vant til at arbejde tæt på forretningen, tage stort ansvar og navigere i et miljø med højt tempo og mange stakeholders. Du har erfaring med at drive marketinginitiativer fra brief til eksekvering og er stærk i koordinering på tværs af interne teams og eksterne bureauer. Samtidig har du en god kommerciel forståelse og kan omsætte forretningsmæssige mål til konkrete marketingaktiviteter og prioriteter.
Som person tager du naturligt ejerskab og ansvar og trives med at være den, der skaber fremdrift. Du arbejder struktureret, bevarer overblikket i en travl hverdag og er stærk i stakeholder management. Samtidig formår du at skabe struktur uden at blive bureaukratisk og er ikke bange for at udfordre eksisterende processer eller stille spørgsmål ved, om vi gør tingene på den bedste måde.
Du motiveres af højt tempo, løbende prioritering og en hverdag, hvor tingene kan ændre sig hurtigt. Du foretrækker handling frem for perfektion og har lyst til at være med til at bygge et endnu mere selvkørende og high-performing marketingteam.