Senior Commercial Manager
Oslo Skin Lab Danmark
If you want to know more about the job
you can contact:
Ninna Holm
ninna@markholt-partners.com
Senior Commercial Manager, CRM & Loyalty til Oslo Skin Lab Danmark
På vegne af Oslo Skin Lab Danmark søger vi en ambitiøs og kommercielt stærk Senior Commercial Manager, der får en central rolle i at drive kundeloyalitet, CRM og profitabel vækst for et internationalt beautybrand i markant udvikling.
Stillingen indebærer det brede ansvar for CRM, marketing automation og loyalty-indsatsen i Danmark, herunder lanceringen i Danmark af Oslo Skin Labs nye loyalitets- og e-commerce-platform i 2026.
Rollen kombinerer strategi, data, kreativitet og performance og er ideel for dig, der trives i krydsfeltet mellem forretning og kundeoplevelse.
Om Oslo Skin Lab
Oslo Skin Lab er et internationalt skønheds- og sundhedsbrand med rødder i Norge og en stærk tilstedeværelse på tværs af Norden og Europa. Virksomheden er kendt for sine nutraceutical-produkter og sit kompromisløse fokus på kvalitet, videnskab og kundeloyalitet.
Kernen i Oslo Skin Labs tilgang er et stærkt medlems- og loyalitetsfokus, hvor langvarige relationer, personlig kommunikation og datadrevne indsigter danner grundlaget for vækst. Kulturen er præget af højt tempo, flad struktur og en hands-on mentalitet, hvor initiativ, ansvar og samarbejde værdsættes højt.
Stillingen
Som Senior Commercial Manager, CRM & Loyalty får du en strategisk og driftsskabende rolle med ansvar for hele den danske kunderejse – fra lead til loyal medlem – i parløb med vores Senior Commercial Manager, Paid Marketing. Du bliver ansvarlig for CRM, marketing automation samt loyalty-aktiviteter og får en nøglerolle i at sikre, at data og indsigter omsættes til konkrete marketing- og salgsinitiativer, der skaber målbar og profitabel vækst.
Du får P&L-ansvar for dine aktiviteter og arbejder tæt sammen med både Customer Care og øvrige stakeholders for at sikre en sammenhængende kundeoplevelse og stærk samlet performance på det danske marked.
Dine ansvarsområder vil være:
- Udvikle, implementere og drive den danske CRM- og loyalitetsstrategi med fokus på engagement, retention og kommerciel vækst
- Planlægge og eksekvere datadrevne kampagner på tværs af kanaler og omsætte kunde- og performance-data til konkrete vækstinitiativer
- Have P&L-ansvar for egne aktiviteter og sikre klar sammenhæng mellem investering, performance og profitabilitet
- Lede den danske implementering af Oslo Skin Labs nye loyalitets- og e-commerce-platform frem mod lancering i 2026
- Optimere CRM-, e-mail- og automatiserede flows gennem hele kunderejsen baseret på systematiske A/B-tests
- Samarbejde tæt med Customer Care og øvrige stakeholders for at sikre en konsistent og stærk kundeoplevelse på tværs af alle touchpoints
Oslo Skin Lab Danmark har kontor i Vallensbæk sammen med Orkla og tilbyder en fleksibel hybrid arbejdsmodel med en 60/40 fordeling mellem kontor og hjemmearbejde samt goder, såsom adgang til firmalejligheder i Trysil og Marbella.
Din profil
Vi leder efter en stærk kommerciel profil med erfaring inden for CRM, marketing og e-commerce, som motiveres af at skabe målbare resultater gennem datadrevne indsigter og en test-og-lær-tilgang, hvor strategi og eksekvering hænger tæt sammen.
Du tager naturligt ejerskab, arbejder struktureret og selvstændigt og har et vedvarende fokus på både kundeloyalitet og forretningsmæssig performance. Vi ser desuden gerne, at du har en interesse for hudpleje og brænder for at skabe stærke kundeoplevelser.
Du har erfaring med P&L- eller budgetansvar og forstår, hvordan kampagner, omkostninger og profitabilitet spiller sammen. Samtidig trives du med analyse, A/B-tests og løbende performanceoptimering.
Du er proaktiv, nysgerrig og komfortabel i en entreprenant hverdag, hvor handlekraft er en naturlig del af rollen i et mindre team, hvor vi alle sammen løfter og tager ansvar for opgaverne.
Du kommunikerer klart og samarbejder let på tværs af teams. Derudover har du minimum tre års erfaring med marketing, CRM, e-commerce eller kommerciel drift, solid erfaring med e-mailmarketing og marketing automation. Det er desuden en fordel, hvis du har arbejdet med Salesforce.