Marketing & Digital Sales Director
Telmore
If you want to know more about the job
you can contact:
Klaus Markholt-Hansen
klaus@markholt-partners.com
Markholt & Partners
iamtalent@markholt-partners.com
Marketing & Digital Sales Director
Til et af Danmarks stærkeste brands inden for telecom og underholdning, søger vi en af Danmarks dygtigste Marketing & Digital Sales Directors, der visionært og målrettet kan fortsætte og accelerere virksomhedens vækstmomentum. Du vil blive ansvarlig for at lede og drive Telmores marketing- og digitale salgsstrategi samt udvikle og implementere initiativer, der kan styrke Telmores brand og position på markedet herunder accelerere den digitale salgsvækst og skabe stærke, langvarige relationer til kernemålgrupper.
Om Telmore
Telmore er et af Danmarks største mobilselskaber med mere end 730.000 kunder. De udbyder forskellige løsninger inden for mobilabonnementer, mobilt bredbånd og smartphones – og med det markedsledende Telmore Play tilbyder de mobiltelefoni, streaming og underholdning i én samlet pakke. Telmore blev stiftet i oktober 2000 som en udfordrer til de store teleselskabers høje priser og med afsæt i dette blev Telmore det første teleselskab til kun at operere online. Med revolutionerende produkter og services gjorde Telmore det mere enkelt og billigt at være mobilkunde.
Telmore er stiftet for kunderne og opererer altid med kunden i centrum i alle tiltag – både når det kommer til nye friske løsninger eller de touch-points kunderne interagerer med. I både 2017 og 2019 blev dette dedikerede arbejde anerkendt af Wilkes med prisen for Danmarks bedste kundeservice. Derudover fik Telmore i 2023 en flot førsteplads i Wilkes analyse af ”Bedste Customer Experience” blandt 300 danske selskaber på tværs af brancher.
Om stillingen
Som Marketing & Digital Sales Director hos Telmore bliver du en central figur i virksomhedens øverste ledelsesteam og vil referere direkte til CEO Henrik Lehman. Din primære opgave bliver at tage ejerskab på marketingdisciplinen og drive en effektiv marketing- og salgsstrategi, der maksimerer det digitale salg på telmore.dk og styrker Telmores brandkendskab og interaktion blandt kernesegmenterne. Du vil få ansvaret for et team på 15 dedikerede medarbejdere, inklusive to afdelingsledere, og skal lede og udvikle teamet mod ambitiøse mål, både inden for marketing og digitalt salg.
Vi søger en visionær, fagligt opdateret og datadrevet leder, som har relevant erfaring med moderne, abonnementsbaserede marketing initiativer i både traditionelle og digitale medier. Du skal kunne omsætte indsigter fra forskellige kundesegmenter og mediekanaler til initiativer og kampagner, der optimerer ROI og skaber langsigtet brandværdi.
Dine ansvarsområder vil omfatte:
- Sætte en visionær marketing- og digital salgsstrategi der understøtter Telmores overordnede forretningsmål og ambitioner.
- Strategisk planlægning og optimering af Telmores medieinvesteringer på både traditionelle og digitale platforme for at maksimere ROI og sikre brandinteraktion.
- Maksimering af konverteringer og vækst i abonnementssalg på tværs af Telmores digitale kanaler med særligt fokus på telmore.dk og digitale partnerskaber.
- Inspirere og udvikle et team på 15 medarbejdere til at nå fælles mål gennem klare KPI’er og datadrevne tilgange.
- Øge brandkendskab og købsovervejelse gennem målrettede kampagner, der engagerer kernemålgrupper og styrker Telmores position i markedet.
- Sikre en høj standard for Telmores visuelle udtryk og identitet på tværs af alle kommunikationskanaler.
- Udnytte AI og martech-teknologier til at automatisere, segmentere og personalisere marketingaktiviteter for øget effektivitet og skalerbarhed i kampagner.
- Styrke og vedligeholde værdiskabende relationer på tværs af kreative bureauer, mediebureauer og andre strategiske samarbejdspartnere.
Din profil
Den ideelle kandidat til stillingen som Marketing & Digital Sales Director hos Telmore har en relevant videregående uddannelse, gerne med et kommercielt fokus, og mindst 8 års erfaring inden for marketing og digitalt salg, ideelt fra abonnementsbaserede virksomheder eller telekom-branchen. Som en datadrevet og performance-orienteret leder forstår du at anvende AI og martech-værktøjer til automatisering og personalisering af marketingaktiviteter og til at maksimere afkastet på kampagner. Erfaring med Adobe Experience Cloud eller lignende værktøjer vil være en fordel, da din æstetiske sans og kreativitet skal bidrage til at optimere Telmores visuelle identitet på tværs af alle kommunikationskanaler.
Du er en visionær og resultatorienteret leder med en “hands-on” tilgang, der motiverer dit team til at nå ambitiøse mål. Med din stærke strategiske indsigt og evne til at kombinere kreative og analytiske aspekter af marketing kan du bygge langsigtede brandrelationer og skabe effektive, datadrevne kampagner, der leverer resultater. Du besidder en dyb forståelse for både traditionelle og digitale medier og kan omsætte komplekse marketingstrategier til engagerende initiativer, der understøtter Telmores vækst og styrker brandet.
Som en stærk forhandler og relationsopbygger er du i stand til at etablere og vedligeholde værdiskabende partnerskaber med eksterne bureauer og indholdspartnere. Du er en proaktiv og effektiv “digital købmand” med et skarpt blik for, hvordan kreative og datadrevne tiltag kan øge salget og styrke Telmores brandværdi. Du trives i et dynamisk miljø med høje forventninger, og du er dygtig til at skabe overblik for både dig selv og dit team.