Finance Manager
Frihedsbrevet
If you want to know more about the job
you can contact:
Malene Friis Bentzen
malene@markholt-partners.com
Finance Manager
På vegne af Frihedsbrevet søger vi en analytisk, entreprenant og handlekraftig Finance Manager, der vil spille en central finansiel rolle i at sikre den fortsatte positive udvikling og drift af virksomheden samt bidrage til mediets ambitiøse vækstrejse.
Om Frihedsbrevet
Frihedsbrevet er et nytænkende, uafhængigt dansk medie, der er kendt for sin kompromisløse tilgang til afslørende og dagsordenssættende journalistik. De opererer helt uden mediestøtte og reklamer, for at sikre en uafhængighed fra magthavere. Siden deres grundlæggelse i juni 2021 har de opbygget en stærk økonomisk base med en bred, tung og engageret investorkreds. Med en stabil abonnementsbase og en solid kapitalisering er Frihedsbrevet sat op til at levere vedvarende vækst og innovation i medielandskabet.
Deres mål er at revolutionere, hvordan uafhængig journalistik leveres og forbruges, og de har en sund og dedikeret læserskare og et voksende antal betalende abonnenter, der følger dem for deres neutrale og magtkritiske journalistik. Deres indhold spænder fra dybdegående nyheder om politik og kultur til granskninger af finansielle og internationale forhold, publiceret på web og app. De skaber desuden podcasts og audiovisuelt indhold, der engagerer publikum på tværs af platforme.
Om stillingen
Som Finance Manager træder du ind i en meget vigtig rolle for virksomheden i tæt samarbejde med den administerende direktør og CCO, da du får ansvaret for den daglige finansielle drift og leverer analyser af høj kvalitet, samtidig med at du optimerer interne processer for at sikre, at de forløber gnidningsfrit og effektivt. Dette omfatter også tæt dialog med eksterne partnere såsom revisorer, banker og offentlige myndigheder.
Du vil med din analytiske og datadrevne tilgang sidde med det fulde ansvar for controlling, og skal dertil sikre månedlig og kvartalsvis rapportering til direktionen og bestyrelsen. Dine opgaver inkluderer budgettering, særligt med fokus på abonnementsbevægelser (tilgang / afgang / priser / pakker), samt forecasting og cash flow management for at sikre optimal likviditet. Du vil udvikle business cases til eksempelvis kampagner og prissætning og være med til at træffe beslutninger, der understøtter virksomhedens vækststrategi.
Ligeledes skal du være klar til at tage fat på dagligdagsopgaver, optimere og processere disse, samtidig med at du kan løfte dig op på et niveau hvor virksomhedens overordnede performance og optimering af denne er i højsædet.
Dine ansvarsområder inkluderer:
- Sikre at al bogføring og regnskab bliver udført ordentligt og kører optimalt
- Forecasting / Cash flow management
- Løbende business controlling på forskellige områder, og sikre at virksomheden når sine mål
- Sikre, at ERP understøtter økonomifunktionen effektivt og er tilpasset virksomhedens behov
- Løbende afrapportering
- Drive den årlige budgetlægning og de løbende forecasts
- Drive forandringer og forbedringer i processer og rapportering
- Løse ad hoc-opgaver, som naturligt vil lande på dit bord i en dynamisk og vækstende virksomhed
I rollen vil du også lede en administrativ medarbejder, der varetager HR, administration, kontoropgaver og indkøb, og du vil sikre, at alle interne processer kører effektivt for at understøtte virksomhedens vækstrejse som en scale-up.
Din profil
Den ideelle kandidat har en relevant videregående uddannelse inden for revision, økonomi eller finansiering og kommer med minimum to års erfaring fra en lignende stilling i en scale-up virksomhed. Derudover har du konkret erfaring med optimering af processer og forretningsgange, månedlig og kvartalsvis rapportering, budgetlægning (særligt inden for abonnementsforretning) samt forecasting og cash flow management. Du kan også begå dig i ERP-systemer og mestrer Excel på højt niveau. Du har forståelse og kompentencer for udvikling af business cases i relation til eksempelvis kampagner og prissætning, lønbehandling, udarbejdelse af årsregnskab samt sikre overholdelse af skattemæssige forpligtelser, bankhåndtering og administration af udlæg via systemer som Pleo.
Som en del af din rolle skal du også kunne finde praktiske løsninger på komplekse økonomiske udfordringer og sikre funding til at understøtte virksomhedens vækst. Du er proaktiv af natur, altid klar med et svar, men stiller også de gode, reflekterede spørgsmål. Du trives i et åbent og kreativt miljø, hvor stærke relationer og energi på tværs af afdelinger går hånd i hånd med fokus og ambitioner. Du har en stærk trækkraft og integritet, er analytisk i din tilgang, driftssikker i den løbende økonomistyring og rapportering, og du kommer med erfaring indenfor regnskabsaflæggelse på tværs af interessenter.