Business Insights Manager
Danske Lotteri Spil
If you want to know more about the job
you can contact:
Malene Friis Bentzen
iamtalent@markholt-partners.com
Business Insights Manager
På vegne af Danske Lotteri Spil søger vi en analytisk og kommercielt stærk Business Insights Manager, der via tæt samarbejde med Product, Marketing og økonomiafdelingen bidrager til effektiv styring og solidt beslutningsgrundlag i forbindelse med marketingspend, ROI og business cases. I rollen bliver du ansvarlig for at sikre at aktiviteter og spend i Product & Marketing bliver målt, analyseret og optimeret med det formål at skabe maksimalt forretningsmæssig effekt og værdi af de enkelte investeringer.
Om Danske Lotteri Spil
Danske Lotteri Spil er en del af Danske Spil, som er danskernes foretrukne spiludbyder. Danske Spil står for ansvarlig underholdning, der skaber drømme og oplevelser til glæde for danskerne og til gavn for fællesskabet. Hvert år bidrager virksomheden med mere end 1 milliard kroner til kultur-, idræts- og foreningslivet i hele Danmark. Samtidig tager Danske Lotteri Spil deres ansvar alvorligt og arbejder med et stærkt etisk kompas for at begrænse ludomani, hvidvask og matchfixing, så spillet forbliver ansvarligt og trygt.
Danske Spil er en digitalt avanceret og kommercielt drevet virksomhed, som sætter standarden for morgendagens spillemarked. De arbejder med nogle af Danmarks største og mest kendte brands og modtager anerkendelse for deres apps og marketingindsatser. Danske Lotteri Spil står for brands som Lotto, Vikinglotto, Eurojackpot, Quick, Alt eller Intet, Klasselotteriet, PLUS.
Selvom Danske Spil er dybt forankret i dansk kultur, har de et spændende internationalt samarbejde med eksterne partnere. Virksomhedens kultur bygger på kerneværdierne tillid, underholdning, fællesskab og ansvarlighed – værdier, som præger alt, hvad de gør, og som afspejler troen på, at det er nemmere at vinde sammen end hver for sig.
Om stillingen
Som Business Insight Manager bliver du helt central i, at Danske Lotteri Spil foretager værdiskabende investeringer sikre, at de får optimal værdi af deres marketing spend. Rollen kræver både forretningsforståelse, finansiel indsigt og interesse for marketings rolle i værdiskabelsen. Du arbejder på tværs af hele Marketing og Product Management og har en vigtig rolle i at understøtte samarbejdet og skabe fælles forståelse på tværs af teams. Du bliver drivkraften bag analyse af budgetter, omkostninger og ROI, løbende sparring og dialog med kolleger, samt rapportering til stakeholders - alt sammen med det formål at styrke beslutningsgrundlaget fremadrettet og skabe størst mulig forretningsmæssig værdi gennem en mere datadrevet og effektiv tilgang til marketinginvestering.
Dine ansvarsområder vil bl.a. være:
- Bidrage og drive business cases på tværs af Produkt & Marketing med fokus på at skabe fælles retning og forretningsmæssig effekt
- Ansvar for salgsmodeller i Produkt & Marketing
- Identificere muligheder for effektivisering og optimering af kommercielle indsatser
- Udvikling og vedligeholdelse af centrale dashboards og rapporteringsværktøjer
- Sparring med marketingteamet om indkøb, kampagner og investeringsbeslutninger
- Udarbejde og følge op på marketingbudgetter og forecasts i samarbjede med marketingteamet
- Analyse af marketingomkostninger og ROI på kampagner og marketingaktiviteter
- Sikre korrekt omkostningsallokering og månedlig afstemning i samarbejde med Økonomi og Produkt & Marketing
Din profil
Vi leder efter en profil med et solidt analytisk fundament og en stærk forståelse for både økonomi, forretning og marketing. Du trives med at arbejde datadrevet og analyserende, og evner samtidig at sætte tallene i en kommerciel kontekst og kommunikere indsigter på en måde, der understøtter forretningens beslutninger og styrker samarbejdet med dine stakeholders.
Du har 5–8 års erfaring fra en lignende rolle, gerne inden for marketingøkonomi, business controlling eller performanceanalyse, og du er vant til at arbejde tæt sammen med både marketing og økonomi. Du har erfaring med budgetstyring, controlling og performanceanalyse, gerne fra en marketing eller kommerciel afdeling, hvor du har haft ansvar for rapportering og optimering af indsatser. Du er fortrolig med BI-værktøjer og Excel, og du kan omsætte data til konkrete anbefalinger og handling i dialog med forretningen.
Som person er du struktureret, nysgerrig og samarbejdsorienteret. Du kan skabe overblik og sammenhæng og bruge data til at forbedre beslutninger og resultater. Du evner at bygge bro mellem stakeholders og trives i en rolle, hvor værdiskabelse skabes gennem tillidsfuldt samarbejde.