Brand Manager, Oddset
Danske Spil
If you want to know more about the job
you can contact:
Markholt & Partners
iamtalent@markholt-partners.com
Brand Manager, Oddset
På vegne af Danske Spil søger vi en processtærk Brand Manager, der får ansvaret for at drive og udvikle Oddset-brandet som et af Danmarks mest markante og differentierede brands. Du arbejder tæt på forretningen med at omsætte indsigter til konkrete kampagner og sikrer en stærk og konsistent tilstedeværelse på tværs af kanaler gennem skarp kampagneudvikling og effektiv go-to-market eksekvering.
Om Danske Spil
Danske Spil er danskernes foretrukne spiludbyder og står for ansvarlig underholdning, der skaber drømme og oplevelser til glæde for danskerne og til gavn for fællesskabet. Hvert år bidrager virksomheden med mere end 1 milliard kroner til kultur-, idræts- og foreningslivet i hele Danmark. Samtidig tager Danske Spil deres ansvar alvorligt og arbejder med et stærkt etisk kompas for at begrænse ludomani, hvidvask og matchfixing, så spillet forbliver ansvarligt og trygt.
Med over 20 forskellige brands er Danske Spil en digitalt avanceret og kommercielt drevet virksomhed, som sætter standarden for morgendagens spillemarked. De arbejder med nogle af Danmarks største og mest kendte brands og modtager anerkendelse for deres apps og marketingindsatser. Selvom Danske Spil er dybt forankret i dansk kultur, har de et spændende internationalt samarbejde med eksterne partnere. Virksomhedens kultur bygger på kerneværdierne tillid, underholdning, fællesskab og ansvarlighed – værdier, som præger alt, hvad de gør, og som afspejler troen på, at det er nemmere at vinde sammen end hver for sig.
Om stillingen
Som Brand Manager får du ansvaret for at drive Oddset-brandet gennem stærk kampagneudvikling og daglig eksekvering på tværs af kanaler, platforme og touchpoints. Rollen er både strategisk og operationel, og du arbejder hands-on med at sikre, at kampagner og aktiviteter bliver omsat effektivt og med høj kvalitet med brandet for øje.
Du bliver en central drivkraft i go-to-market eksekvering og sikrer en tydelig rød tråd på tværs af marketingindsatser. Rollen indebærer et tæt samarbejde på tværs af marketing, produkt, digital, CRM, retail, legal og eksterne bureauer. Derudover får du ansvar for retail-kanalen og markedsføring hos forhandlere – herunder supermarkeder, kiosker og tankstationer – hvilket gør rollen til en vigtig driver af brandets tilstedeværelse både digitalt og fysisk.
Dine ansvarsområder som ansvarlig for Oddset brandet:
- Udvikling og eksekvering af større brandkampagner og marketinginitiativer
- Planlægning og optimering af brede medieindsatser (TV, radio, OOH m.fl.) i samarbejde med mediebureau
- Opfølgning på centrale brand KPI’er såsom uhjulpet kendskab, share-of-voice, brand impression og ad awareness
- Sikre konsistent brandudtryk og tydelig differentiering på tværs af kanaler og platforme
- Overordnet budgetansvar og facilitering af budgetprocesser på tværs af marketingteams
- Drive indsigt i kundeadfærd og konkurrentlandskab i tæt samarbejde med relevante funktioner
- Projektledelse af større marketingprojekter samt evaluering af effekt
- Sikre alignment på tværs af stakeholders – herunder Product, Legal, Corporate Communication og kommercielle teams
- Primær kontaktperson for reklamebureau og centrale eksterne samarbejdspartnere
- Lede tværgående projekter og arbejdsgrupper med ansvar for fremdrift og beslutninger
Du bliver en del af et team på otte medarbejdere og deler kontor med resten af marketingafdelingen.
Din profil
Du er en kommercielt drevet og eksekveringsstærk brandprofil med erfaring i at udvikle og styrke brands i konkurrenceprægede markeder inden for B2C, gerne inden for retail eller FMCG. Du har en stor passion for sport – særligt fodbold – og en god forståelse for kundeadfærd og dynamikkerne i markedet.
Du har en solid værktøjskasse inden for brandbuilding og projektledelse, og har erfaring med at udvikle og drive større kampagner fra briefing og koncept til eksekvering og evaluering – i samarbejde med både interne teams (kreative og specialister) og eksterne bureauer. Du har forståelse for brede medier og evner at skabe en stærk og konsistent rød tråd på tværs af kanaler, platforme og kontaktpunkter.
Som person tager du naturligt ejerskab og ansvar og trives i en rolle med mange stakeholders, hvor du sikrer fremdrift og alignment. Du arbejder struktureret og analytisk, bevarer overblikket i komplekse processer og har et stærkt kommercielt mindset, der sikrer, at brandarbejdet altid understøtter forretningens mål.