Afdelingsleder, Content & Digital
Nykredit
If you want to know more about the job
you can contact:
Markholt & Partners
iamtalent@markholt-partners.com
Afdelingsleder, Content & Digital
Til Nykredit søger vi en leder af Content & Digital, der kan videreudvikle og drive Nykredits digitale marketingindsatser. Rollen indebærer at sikre, at Nykredits digitale aktiviteter skaber målbare forretningsresultater, styrker kundetilfredsheden og omsætter indsatser til reel forretning – og gør det på en måde, hvor Nykredits identitet som foreningsejet træder tydeligt frem.
Om Nykredit
Nykredit-koncernen er et af Danmarks førende pengeinstitutter: Danmarks største långiver, den næststørste formue- og kapitalforvalter og tredjestørste bank. Nykredits rødder går tilbage til 1895 og adskiller sig fra andre finansielle virksomheder ved at være ejet af en forening af kunderne i koncernen. Nykredits identitet som foreningsejet gennemsyrer både organisationen og positionen i markedet. Nykredit-koncernen består af flere brands, som du i rollen vil skulle arbejde med og for. På bankmarkedet møder de kunderne gennem Nykredit (Bank) og Spar Nord. På realkreditmarkedet gennem Totalkredit og på boligmarkedet gennem Nybolig. For alle tre brands gælder det, at de er blandt de stærkeste i den sektor, de er en del af.
Content & Digital er en del af afdelingen Marketing & Kommunikation, der tilsammen har det koncerntværgående ansvar for kommunikation og markedsføring i Nykredit-koncernen. Marketing & Kommunikation er en del af området People & Identity, der – i reference til koncernens CEO – samler Nykredit-koncernens kompetencer og opgaver inden for HR, Kommunikation og Marketing.
Om stillingen
Som leder af Content & Digital får du ansvaret for at drive og udvikle Nykredits kunderejser og digitale content- og marketingindsatser samt at sikre optimal udnyttelse og udvikling af MarTech-stack og automation-muligheder – i et tæt samarbejde og fællesskab med de forretningsområder, du understøtter. Du bliver ansvarlig for at omsætte digitale tiltag til forretningsmæssige resultater gennem udvikling af de bedste kunderejser, konverteringsoptimering og datadrevne indsatser. Når identitet, brand, budskaber og kundeoplevelse hænger sammen på tværs af kanaler, bliver markedsføring ikke bare en disciplin; markedsføring bliver en integreret del af forretningens vækststrategi og positionering.
Du vil lede et større team af specialister inden for digital marketing, MarTech og contentproduktion. Afdelingen fungerer som et centralt anker ind i Nykredits forretning og spiller en nøglerolle i at forbinde Nykredits identitet som foreningsejet og position i markedet med konkrete digitale aktiviteter hele vejen ned gennem salgstragten. Rollen indebærer tæt samarbejde på tværs af organisationen og med eksterne partnere, hvor du skal sikre alignment, kommerciel effekt og fremragende kundeoplevelser. Samtidig skal du kunne navigere i kompleksiteten ved at arbejde med flere brands og mange stakeholders.
Det kræver både dybde, at man er kompromissøgende og evner at samarbejde på tværs af afdelinger og forretningsområder. Evnen til at løfte blikket, se sammenhænge på tværs af koncernen og klikke sig ind i andre teams omkring positionering og kommunikation er afgørende for at lykkes.
Dine ansvarsområder:
- Udvikle og implementere Nykredits content- og digitalstrategi med fokus på konvertering, kunderejser og datadrevne indsigter.
- Skabe sammenhæng mellem Nykredits brandidentitet og de digitale aktiviteter hele vejen ned i funnel og derved drive arbejdet med ideelle customer journeys på tværs af Nykredits brands.
- Lede og udvikle et team af specialister inden for bl.a. weboptimering, automation/journeys og content.
- Sikre, at digitale indsatser omsættes til forretning – gennem konverteringsoptimering, kundetilfredshed og mersalg.
- Optimere, udnytte og udvikle MarTech-stack (Tealium, Optimizely, Agilic, Salesforce, SEO, Google/AI m.m.) til at skabe effektive og skalerbare indsatser.
- Understøtte tværgående projekter og sikre alignment på tværs af forretningen.
- Generelt være et bindeled mellem data, teknologi, kreativitet og forretning.
- Drive udviklingen og implementeringen af AI på tværs af marketingområdet i Nykredit-koncernen fremad.
Din profil
Vi søger en erfaren og strategisk profil med solid baggrund inden for digital marketing, content, CRM/automation og MarTech. Du har dokumenteret erfaring med konverteringsoptimering og udvikling af kunderejser på højt niveau, og du forstår, hvordan digitale initiativer kan omsættes til konkrete forretningsresultater. Drevet af at skabe resultater, der kan aflæses i de kommercielle mål, formår du at optimere kundetilfredshed og skabe mersalg gennem datadrevne, resultatorienterede indsatser. Samtidig er du nysgerrig på nye digitale muligheder, herunder hvordan AI kan styrke Nykredits digitale setup.
Som leder er du empatisk og lyttende, men samtidig effektiv i eksekvering. Du er i stand til at skabe sammenhæng mellem identitet, strategiske mål og den daglige eksekvering, og du kombinerer langsigtet vision med konkret handling, der skaber momentum i markedet.
Du forstår, at resultater skabes gennem sunde værdier, refleksion og relationer. Derfor rummer du enmenneskelig evne til at se dig selv i samspillet med andre og forstå din påvirkning. Med høj grad af holdånd og handlekraft driver du tingene fremad, også i et komplekst stakeholderlandskab, fordi du ved, at varige resultater kun kan skabes gennem samarbejde og fælles retning.